Home / WordPress / Den ultimative WordPress Guide for begyndere

Den ultimative WordPress Guide for begyndere

Denne WordPress-guide henvender sig primært til nye WordPress-brugere, som gerne vil lære hvordan man kommer godt i gang med sin nye hjemmeside. Du vil lære hvordan man arbejder med domæner, installere WordPress, håndtering af indhold, valg af theme (tema/udseende), valg af plugins/tilføjelser, samt sikkerhed i WordPress.

Inden du går i gang med at læse denne guide, vil jeg gerne understrege at selvom der måske er ting som du ikke helt forstår, så giv ikke op. WordPress er faktisk ikke så svært, så vær ikke bange for at prøve forskellige ting af. Vi er alle startet samme sted som dig og har siddet med de samme frustrationer og problemstillinger. Bare kast dig ud i det.

Indholdsfortegnelse:

Domæne og URL:

Domænet er navnet på hjemmeside – det som man taster ind i browseren, hvis man i forvejen kender hjemmesiden. F.eks FindWebhotel.nu, hvorimod URL er den komplette sti til en underside. Se eksemplet nedenfor.

Https:// er den protokol som fortæller browseren hvordan den skal sende og modtage data. Http er ukrypteret og Https er krypteret.

Findwebhotel.nu er selve domænenavnet.

.nu er domæne-endelse, også kaldet TLD (Top Level Domain). For danske hjemmesider vil det typisk være .dk, med mindre det er optaget.

/mappe/ er en folder/mappe, som bruges hvis man ønsker en form for struktur over sine sider. F.eks dato.

side.html er selve den underside man ønsker at besøge på websitet.

#note bruges hvis man vil linke til et specifikt afsnit på en side. Dette kaldes anchor, og bruges bl.a i indholdfortegnelsen på denne side.

Det er måske ikke alt sammen noget som er aktuelt for dig. Du skal blot fokusere på domænenavnet.

Vælg det rigtige domæne:

At vælge det rigtige domænenavn er nok det sværeste, når man skal starte en ny hjemmeside. I Danmark er der over 1,3 mio. hjemmesider med .dk-domæne, plus en masse hjemmesider med andre TLD´er. Det kan derfor være utroligt svært at finde et domænenavn, som lever op til  kravene om at navnet skal være kort og nemt at skrive – og ikke mindst huske. Så består dit brand-navn af generiske (almindelige) ord, så er der stor chance for at domænet allerede er taget.

Køb af domæne:

Dette punkt kommer lidt tidligt i forløbet, da man i langt de fleste tilfælde køber sit domæne sammen med et webhotel, som jeg fortæller mere om længere nede. Man kan dog godt købe sit domæne ét sted og sin hosting et andet sted. Dette kunne f.eks. være hvis der var tilbud på domæner ét sted, og så kunne man flytte sit domæne bagefter. Men da du som førstegangskøber af domæner kun skal bruge et enkelt, kan dette slet ikke betale sig.

Når man skal købe et domæne, skal man starte med at lave en søgning på det ønskede domæne for at se om det er ledigt. Er det ikke ledigt, kommer der en liste over samme domæne med andre TLD´er, som man kan vælge imellem. Ønsker man ikke et af dem, kan man lave en ny domæne-søgning.

Søg domæne
Når man har fundet det domæne man ønsker, trykker man, i dette tilfælde hos Unoeuro, på knappen bestil, hvorefter man kommer til valg af webhotel. Dette kan du læse mere om senere.

Når du har bestilt domænet, vil du inden for en times tid modtage et mail fra DK-hostmaster, hvor de beder dig bekræfte købet af domænet inden de kan oprette det. Når du har lavet denne bekræftelse, vil dit domæne virke inden for få timer. Har du bestilt igennem Unoeuro, vil de sende dig en SMS når domænet er klar til brug.

Én ting jeg dog lige vil slå fast, er at domæne-registrering og køb af webhotel er 2 vidt forskellige ting. Det kan godt være at du kan købe begge dele samme sted, men i virkeligheden er firmaet blot mellemled mellem dig og DK-hostmaster, som står for alle .dk-domæner. Det er DK-hostmaster som opkræver den årlige afgift på 45 kr.

WordPress.org eller WordPress.com?

Som ny indenfor WordPress kan man nemt blive forvirret over forskellen mellem WordPress.org og WordPress.com. Så inden jeg går videre, vil jeg lige overordnet fortælle hvad WordPress er for en størrelse.

WordPress er en open-source software pakke, som er gratis for alle. Netop derfor den er så populær.

WordPress.org er det centrale sted for hele WordPress-projektet. Det er her du kan downloade pakken, finde dokumentation og få svar på dine spørgsmål i forummet, som bliver besøgt at 1000-vis af brugere hver dag. Alt sammen fuldstændig gratis.

WordPress.com er en service som tilbyder dig en gratis WordPress-hjemmeside, uden at du skal tænke på installation eller noget. Dog får du ikke dit eget domæne, men derimod et subdomæne – minhjemmeside.wordpress.com. Du kan stort set det samme som hvis du selv installere WordPress på dit eget domæne, dog med nogen enkelte undtagelser. Jeg vil ikke anbefale denne løsning til en rigtig hjemmeside, men som test er den ganske fin, da du kan eksperimentere alt det du vil. Den kan også benyttes som blog i forbindelse med din linkbuilding.

Valg af hosting:

Når man skal lave en hjemmeside, så er det en forudsætning at man har en eller anden form for hosting, da det er dem som står for alt det tekniske i forbindelse med en hjemmeside. Der findes flere typer af hosting, og det kan være svært at vælge den rigtige løsning – selv for os som har været i faget i mange år. Men skulle du vælge en udbyder som det senere viser sig at du ikke er tilfreds med eller din hjemmeside kræver flere ressourcer, så er det slet ikke så svært at flytte.

Der er tre typer af hosting at vælge imellem til din WordPress-installation:

  • Shared hosting / Webhotel
  • VPS
  • Managed server

Hvilken løsning du skal vælge, afhænger af dit websites krav og din økonomi. Nedenfor vil jeg forklare lidt om fordele og ulemper ved de forskellige løsninger.

Shared hosting / Webhotel:

Shared hosting er den mest benytte type hosting, da det er den absolut billigste løsning. Med shared hosting deler man én server med hundredvis af andre brugere. Denne type hosting kaldes på dansk for et webhotel.

Med et webhotel skal man ikke tænke på det tekniske, såsom overvågning af server, fejlretning på hardware og sikkerheden på serveren – Alt dette står udbyders personale for.

Fordelen ved shared hosting er at det er billigt og utrolig nemt at komme i gang. De billigste løsninger koster under 10 kr. om måneden.

Ulempen ved shared hosting er at du deler serverens ressourcer med hundredevis af andre hjemmesider. Dette kan have en negativ effekt på din hjemmesides hastighed. De fleste seriøse udbydere af hosting er heldigvis proaktive, så de fordeler de ressourcekrævende hjemmesider ud på forskellige servere. Derfor burde det ikke være et stort problem med shared hosting herhjemme i lille Danmark.

Hvis jeg skulle komme med et par forslag til nogle fornuftige WordPress-webhoteller, ville det være:

Af de tre ovennævnte vil jeg helt klart anbefale Unoeuro, da deres kontrolpanel er nemmest at arbejde med og de tilbyder 1-click-installation – men mere om det senere.

VPS:

VPS (Virtual Private Server) er det næste skridt efter et webhotel. En er lidt lig et webhotel – man deler stadig serveren med andre brugere. Men i stedet for at have flere hundrede webhoteller på én server, deler man serveren op i flere virtuelle servere. Dette resultere i langt færre brugere og dermed flere ressource tilgængeligt.

Fordelen ved en VPS er at der er langt færre brugere på en enkelt server. Serveren er delt op i flere virtuelle servere, så du selv bestemmer hvilken software som skal installeres på din server. Og du har langt større fleksibilitet end du har med shared hosting.

Ulempen er at det kræver en del teknisk kunnen at opsætte en VPS, da man selv skal stå for installation af software, opdatering af software, sikkerheden på serveren mv. Derudover koster en VPS noget mere end et Webhotel. Typisk ligger prisen på 50-100 kr. og opefter per måned.

Af gode udbydere af VPS vil jeg nævne:

Managed Server:

En managed server er det sidste, og ultimative, skridt på vejen. Her lejer du simpelthen en hel server, kun til dig og din hjemmeside. Det vil sige at du selv bestemmer hvordan serveren skal konfigureres og du deler ikke serverens ressourcer med andre hjemmesider. Prisen er til gengæld noget højere.

Fordelen ved en managed server er at der kun ligger dit website på den. Du skal ikke tænke på sikkerhed og opdateringer på serveren, da udbyderen klare dette for dig.

Ulempen er at prisen er noget højere end en VPS. Prisen for en dansk server starter ved ca. 1500 kr. per måned. Du kan du vælge at leje en server i Tyskland, hvor prisen er noget lavere. Her kan du leje en server for kun 250-300 kr. per måned.

Eksempler på udbydere af Managed Servers kunne være:

Installation af WordPress:

Nu hvor vi har webhosting og domæne på plads, så skal vi i gang med installation af WordPress. Det kan umiddelbart godt lyde som en stor og svær opgave, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. Har du benyttet dig et webhotel fra Unoeuro, som jeg anbefalede tidligere, så er det faktisk utroligt nemt at installere WordPress. Unoeuro tilbyder nemlig 1-click installation af WordPress og andre open-source CMS´er. Det er også deres kontrolpanel vi tager udgangspunkt i i denne guide, hvor du blot skal følge de få trin der er.

Det første du gør er at logge ind på Unoeuros hjemmeside. Når du har gjort det, kommer du ind på selve kontrolpanelet. Her skal du trykke på linket “1-click” i menuen til venstre.

unoeuro kontrolpanel

Nu kommer du frem til alle de CMS´er som man kan installere igennem Unoeuro. Du skal selvfølgelig vælge WordPress.
1-click installation
Nu kommer du frem til selve installationssiden. De første punkter under Indstillinger, skal du blot ignorer. De er kun nødvendige hvis du skal have flere wordpress-installationer på samme domæne eller hvis du vil installere WordPress i en undermappe.

Det du skal fokusere på er næste punkt – Oplysninger. Her skal du indtaste et valgfrit brugernavn, en valgfri adgangskode, din mail-adresse, sidens navn og vælge hvilket sprog hjemmesiden skal være på. Herefter trykker du “Installer nu”. Inden installationen bliver fuldført, skal du bekræfte det.

Installation af WordPress
installation-wordpress-done

Nu er du faktisk færdig med installation. Det var da slet ikke så slemt 🙂

Du kan nu se din hjemmeside ved at indtaste adressen i browseren. For at komme til administrationssiden, skal du skrive /wp-admin efter domænenavnet.

Valg af theme:

Nu  hvor du er færdig med at installere WordPress, skal du ha valgt et theme. Et theme er en skabelon, som bliver lagt henover din WordPress-installation, så den skifter udseende. På den måde er man fri for at lave alle ændringer manuelt i koden.

At finde det rette WordPress-theme kan være svært, da man sikkert har mange idéer i hovedet, som man gerne vil have ned på sin hjemmeside. Det er ikke sikkert at alle dine idéer kan realiseres med et theme, men du må finde et som ligner bedst, og evt. betale en konsulent for at lave de sidste ændringer i udseendet.

Gratis WordPress themes:

Der findes et hav af gratis WordPress-themes på nettet. Nogen er ganske fine og andre ligner noget der er løgn. Men igen, det er jo en smagssag.

Der kan være flere grunde til at et theme er gratis, men fælles for dem alle, er at der i bunden af din hjemmeside er et link til designerens hjemmeside.

Det bedste sted at lede efter et gratis theme, er i din WordPress-administration i menuen Udseende > Temaer og derefter klikke på knappen “Tilføj nu”. Nu kommer du så ind på alle de gratis themes som ligger på wordpress.org og du kan bladre løs eller søg efter bestemt nøgleord.
Gratis WordPress themes

Premium WordPress themes:

Premium themes er betalings-themes og er af meget bedre kvalitet end de betalte. Når man køber et theme er der som regel tilknyttet et supportforum, hvor man kan få hjælp til at tilpasse temaet efter ens egen smag.

Der findes mange forskellige hjemmesider som sælger Premium-themes, men mange af dem er mellemled og tjener penge på at sælge dem videre. Derfor skal man finde den oprindelig sælger. De bedste og mest benyttede premium-themes er:

Valg af plugins:

Der findes tusindvis af forskellige plugins/udvidelser til WordPress, så man tilføje forskellige funktioner til hjemmesiden. Jeg vil herunder komme med nogle bud på nogle af de bedste plugins. Det er ikke sikkert at de alle er aktuelle for dig, men de fleste er nok.

Yoast SEO:

Dette er nok det bedste SEO-plugin på markedet. Det bruges til at optimere din hjemmeside og dens indhold, så søgemaskinerne bedre kan finde det.

Når det er installeret, kan du ændre Title-tag og Meta-beskrivelse individuelt for hver side og indlæg, og se hvordan det ser ud i Google.

Yoast SEO er Gratis.

yoast-seo

W3 Total Cache:

W3 Total Cache er et caching-plugins, som kan gøre din hjemmesider hurtigere.

Du kender det sikkert selv – man besøger en hjemmeside, men hvis den er alt for langsom, så lukker man den igen. Det skal jo helst ikke ske med din hjemmeside – derfor er caching vigtigt.

En WordPress-side er dynamisk og henter sine informationer i en database. Udover dette, skal billeder, kommentare og de forskellige plugins indlæses – derfor kan det godt tage 4-5 sekunder at indlæse en tung side. Men caching laver pluginet hver enkelt side om til en statisk side. Dette gør at når en bruger besøger din hjemmeside, så skal browseren ikke hente de samme data hver gang, da de nu ligger i din cache og derfor kan hentes meget hurtigere – helt ned til 0,2-0,3 sekund.

W3 Total Cache er gratis.

W3 Total Cache

Dropbox Backup & Restore:

Backup er utroligt vigtigt når man driver en hjemmeside – man ved aldrig hvordan den fejler.

Med Dropbox Backup & Restore behøver du ikke tænke så meget over det, da du kan sætte pluginet op til automatisk at lave backup f.eks én gang om ugen, og overfører den til din Dropbox. Nemmere bliver det ikke.
backup-wordpress

Contact Form 7:

Hvis du ønsker at have en kontaktformular på din hjemmeside, så er Contact Form 7 det rette valg. Der er ikke så meget at sige om det. Når først det er installeret, så kører det bare.

Contact Form 7 er Gratis.

kontakt-formular

EU Cookie Law:

I Danmark og resten af EU er det blevet et lovkrav at man informere om cookies, som er en lille fil der automatisk bliver lagt på den besøgendes computer til brug i statistiker o. lign. En sådan cookie bliver lagt af 95% af alle hjemmesider, og reglen er derfor dybt mærkeligt. Men ikke desto mindre skal vi informere de besøgende om dette. Her kommer EU Cookie Law ind i billede.

EU Cookie Law er Gratis.

eu-cookie-law

Akismet Antispam:

Spam kommentarer er hamrende irriterende. Og især hvis du ikke har et plugin, som Akismet, installeret, som kan fjerne alle spam kommentarerne.

Akismet er preinstalleret i alle WordPress-installationer, så du skal blot aktivere det i indstillinger.
akismet

Jeg kunne godt nævne mange andre plugins, og det kan også godt være at jeg tilføjer flere senere, men indtil da må du nøjes med de vigtigste.

De vigtigste sider:

Nu da siden er opsat med det rigtige theme og de vigtigste plugins, så kan du begynde at tilføje indhold. Men uanset om hjemmesiden skal fungere som blog eller som almindelig hjemmeside, så er der nogen faste sider som en hjemmeside skal have i dagens Danmark. De kommer her.

Forsiden:

Forsiden kan være svær at designe, men det vil jeg ikke komme så meget ind på her. I WordPress kan man vælge mellem to typer forsider – en statisk og en dynamisk. Som standard er der valgt dynamisk. Det vil sige at alle dine blogindlæg automatisk kommer på forsiden, med de nyeste øverst.

Vil du derimod have en fast forside, f.eks. med beskrivelse af din virksomhed eller hvad det nu kunne være, så skal du ind i indstilling og vælge en statisk side. Det kræves dog at du har lavet siden først.

Om-siden:

En “Om”-siden findes på stort set alle hjemmesider. På en personlig hjemmeside kan denne side bruges til at fortælle noget om dig og lidt om hvorfor du har startet hjemmesiden. På en firmahjemmeside bruges denne side til at fortælle virksomhedens historie.

Det er en god idé at bruge lidt ekstra tid på Om-siden. For selvom du måske ikke tænker så meget over hvad der står på denne side, så gør dine besøgende. Er det er personlig hjemmeside og søger du en dag et job, som kan en evt. kommende arbejdsgiver godt finde på at Google dig, og så skulle denne side gerne dukke op.

Kontakt-siden:

Ja det siger sig selv, hvis folk gerne vil i kontakt med dig af den ene eller anden grund, så er det en god idé at have en kontaktside. Mere er der faktisk ikke at sige om det.

Privatlivspolitik:

En privatlivspolitik lyder måske lidt for voldsomt, men for at leve op til kravet om cookie-info, så skal du have en Cookie- og Privatlivspolitik. Men der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange, så du finder en fin skabelon her.

WordPress-sikkerhed:

Du burde nu have en hjemmeside som blot mangler indhold. Indhold er noget man tilføjer løbende, så det vil jeg ikke bruge tid på her. Det jeg kort vil fortælle om her, er Sikkerhed i din WordPress-installation. For hvad hjælper det at have en fed hjemmeside, med masser af besøgende osv., hvis hackere uden videre kan få adgang til din side og ødelægge den? Men bare rolig, det kommer ikke til at ske hvis du følger nogle simple råd:

  • Installér et WordPress Sikkerhedsplugin f.eks iThemes Security
  • Brug altid stærke kodeord og skift dem ofte – gerne hver eller hver anden måned
  • Hold altid WordPress og alle plugins opdateret

Følger du ovenstående råd, vil du være rimelig godt sikret fremover.

Opsummering:

At lave den perfekte hjemmeside er ikke nemt og er bestemt ikke noget man gør på én dag. Det er en løbende proces og der er altid noget man kan optimere, ændre, udvikle osv. Men det bliver nemmere med tiden.

Satser du på at have din hjemmeside i flere år, så kan du lige så godt forberede dig på at din hjemmeside før eller siden vil gå ned. Det kan være fordi du har lavet fejl, det kan være fejl i et plugin, fejl i en opdatering, du bliver måske hacket eller noget helt femte. Pointen er bare at du ikke kun undgå det, så du kan lige så godt forberede dig selv på at det en dag sker. Så husk jævnligt at tage backup.

2 comments

  1. Tak for en rigtig god artikel med gode tips.
    Jeg håber det er ok med et uddybende spørgsmål. Jeg har fundet et thema jeg gerne vil købe på themeforrest, og installere på en hjemmeside jeg administrere, men hvordan gør jeg det? Når jeg søger i temaer under udseenden, dukker temaet ikke op. Jeg tænker det skal installeres på en måde, men hvor?

    Mvh Solveig

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

Scroll To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk